Blæsemidler

Blæsemidler til et hvert behov

Sonnimax A/S har et stor produktprogram inden for blæsemidler. Vi har blæsemidler til en hver form for overfladebehandling. Nedenfor finder du et udsnit af de mest anvendte typer af blæsemidler: 

STÅLSHOT
Stålshot fremstilles ved brat at afkøle en strøm af smeltet stål i en vandstråle. Stålshot slider mindre på anlægget og anvendes næsten udelukkende i slyngrenseanlæg, hvor de kan cirkulere over 2000 gange. Typiske anvendelsesmuligheder vil være blæsning af støbte stålemner og forbehandling af stålplader til skibsbygning.

STÅLGRIT
Det kantede stålgrit fremstilles ved knusning af stålkugler, hvor en efterfølgende varmebehandling regulerer hårdhed og sprødhed. Som jerngrit anvendes det typisk til afrensning af stål, men har længere holdbarhed.
Ved anvendelse i trykblæseanlæg genanvendes stålgrit ca. 250 gange med op til 500 gange som teoretisk standard.

CUTWIRE
Cutwire er fremstillet af trukket stål, der efterfølgende er klippet til små korn. Cutwire er mindre sprødt end stålkugler og har derfor noget længere holdbarhed. Anvendes udelukkende i slyngrenseanlæg og primært til støbte stål- og metalemner.

JERNGRIT
Jerngrit fremstilles af letsmelteligt jern og fremtræder som en struktur af jernkarbid i martensitform. Et hårdt og prisgunstigt blæsemiddel, der nedbrydes, så nye skarpe kanter blotlægges. Jerngrit er et effektivt blæsemiddel, der giver konstant finish med sølvskinnende og skarp ruhed på emnet. Det anvendes typisk til industriel afrensning af stålemner. Teoretisk antal omløb ca. 250 gange.

GLASPERLER
Fremstillet af natronglas der, i en varm luftstrøm, omdannes til perler. Alle belægninger fjernes uden beskadigelse af overfladen, og er derfor udbredt ved rensning af gummiforme, glas, motordele etc. samt til mattering, afgratning og til dekorative formål. Ligeledes anvendes glasblæsning til rustfrie stålemner, der efterlades med sølvmatte overflader uden misfarvning fra svejsning.

NORMAL-KORUND
Normal-korund er det mest aggressive blæsemiddel og anvendes typisk hvor tilstedeværelsen af jern kan være kritisk. Bruges i kabinetter og blæserum til mange forskelligartede opgaver, på stål, metaller, plast og til glasmattering. Op til 30 omløb.
Korund er ikke-hygroskopisk og giver ingen silikosefare. 

ÆDEL-KORUND
Ædel-korund anvendes til blæseopgaver, hvor blæsemidlet skal være absolut jernfrit, fx ved rensning af rustfrit stål eller aluminium. Anvendes typisk til krævende opgaver inden for flyindustrien samt på emner, der efterfølgende skal plasmabelægges med eksempelvis stål. 

ARMEX
Soda, bedre kendt som bagepulver, er et syntetisk Natriumhydrogenkarbonat, der i passende groft granuleret form anvendes som blødt blæsemiddel.
Armex anvendes som miljøvenligt, effektivt og ugiftigt blæsemiddel på murværk, tegl, sten og beton uden at ridse glas i fx vinduespartier. Er ideelt til fjernelse af graffiti, maling, sod og lign. Anvendes også inden for off-shore og raffinaderier, da der ikke er gnistfare. Armex benyttes ofte med vandtilslutning.

PLASTGRANULAT
Dry Paint Stripping er en nænsom blæsemetode til fjernelse af maling og urenheder fra følsomme overflader uden anvendelse af kemi. Plastgranulat er et hærdet og thermoplastisk blæsemiddel, der anvendes i injektor- og trykblæseanlæg med genanvending. Plastgranulat benyttes i stort omfang i luftfartindustrien på flyskrog, men også på motordele, støbeforme samt til afgratning og mattering af plastdele, el-komponenter osv. Det lave tryk gør det muligt at afstrippe maling lag efter lag. Nedbrydning 5-10 % pr. omløb.

ZIRBLAST
Miljøvenlig sandblæsning med det keramiske blæsemiddel Zirblast. Perlerne produceres ved elektrisk smeltning af oxider og får en struktur med stor slagstyrke og hårdhed.
Zirblast anvendes i blæsehaller, tør og våd sandblæsningskabiner. Kan benyttes i slyngrenseanlæg.

 

Panta Tec additiv

PantaTec Ultimate slyngrensnings additiv leverer enestående resultater i relation til en forbedret slyngrensningsproces og er samtidig omkostningseffektiv. PantaTec Ultimate er opløsningsfri og vil på ingen måde påvirke den efterfølgende belægningsproces. Produktinfo:

 

For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 64 40 11 22.

Sikkerhedsdata

 

Mangler du sikkerhedsdatablade?

Kontakt Jan Nielsen på telefon

6340 1123

 

Klik her og download: