Softblasting

Softblasting - fleksibelt og effektivt

Statue før softblasting

 

Softblasting er en effektiv metode til skånsom afrensning af overflader. Med softblasting metoden er det muligt, at rense overflader på bygninger, fra moderne betonbyggerier til klassiske bygninger af tegl- og sandsten. Overflader af træ, plastik, komposit, glas, gummi og metal afrenses også effektivt og skånsomt med softblasting. Metoden er ligeledes velegnet til neutralisering af graffitihærværk på tog og lastbiler, vedligeholdelse af lystbåde og rensning af produktionsudstyr i fødevareindustrien.

 

Statue efter softblasting

Skånsom
Metoden er enkel. Et blødt blæsemiddel føres frem ved hjælp af trykluft. Blæsningen kan ske med eller uden tilsætning af vand, idet vandet kun fungerer som støvbinder. Vandet blandes ikke med blæsemiddelet, men sprøjtes i en ring rundt om det sted, hvor blæsemiddelet rammer. Da vand helt kan udelades, eller kun indgår i meget begrænset mængde, kan metoden bruges indendørs og andre steder, hvor vand/fugt er uønsket.
I forhold til traditionelle afrensningsmetoder, baseret på højtryksrensning, undgår man ved softblasting, at overfladerne beskadiges unødigt og at vand presses ind i revner og ophobes i porøse materialer med risiko for frostsprængninger i vinterperioden.

 

Miljøvenlig
Metoden er særdeles miljøvenlig. Blæsemidlet består af 98 % Calsiumcarbonate (hovedbestanddelen i wienerkalk og skrivekridt) og er derfor ikke klassificeret som farligt. Det giver en stor miljømæssig fordel, både for den der udfører opgaven og i forhold til det omgivne miljø.

 

Fleksibel
Processen reguleres nemt fra lansen. Fra lansen er det således muligt at regulere både lufttryk, vandmængede og dosere blæsemiddelet. Det betyder, at operatøren præcist kan regulere i forhold til skiftende underlag f.eks. hvor murværk støder op til et vindue eller et facadeskilt. Teknologien gør det samtidig muligt at afrense en overflade ”lag for lag”.
Sonnimax er leveringsdygtig i forskellige typer blæsemidler til processen, hvilket giver yderligere fleksibilitet med hensyn til opgaver, der kan løses.

 

Økonomisk
De præcise doseringsmuligheder bevirker, at operatøren hele tiden kan optimerer/minimere forbruget af blæsemiddel, hvilket gør renseprocessen særdeles økonomisk.

 

Anlæg
Anlægget bygges op af en kompressor samt en softblaster, der leveres i to størrelser.

 

Vidste du?

 

At det er op til 4 gange dyrere at bruge engangsblæsemiddel i stedet for genanvendelige blæsemidler